Redskabsgymnastik s. 24-101s. 106-108:
Den motoriske læring handler om, hvordan vi lærer at udføre bevægelser.
Motorik: menneskets evne til at lære, styre og vælge hensigtsmæssige bevægelser og omfatter både forberedelse, udførelse og bearbejdning af bevægelseshandlinger.
Motorisk udvikling sker i tæt sammenhæng med den fysiske, kognitive og emotionelle udvikling.
Hovedprincipper inden for motorisk modning: fra hovedet og nedefter
(det cephalo-caudale princip), fra kropsstammen og ud mod hænder og fødder
(det proximo-distale princip), fra grovmotoriske til finmotoriske bevægelser og fra isolerede bevægelser til kombinationer og sammensætning af bevægelser. (s. 26 nederst).
Artsbestemte: bevægelser som alle mennesker udvikler, f.eks gå, løbe, hoppe
andre bevægelser er afhængige af stimuli og træning og undervisning f.eks, cykle.
grundmotoriske bevægelser: trille,krybe,kravle,stå,gå,hoppe,løbe og hinke.
Generelt om sanserne s. 28
Høresansen: den audiotive sans, opfatter lydens frekvens og styrke og placerer lydkilden i rummet. Høresansen er med til at bestemme retninger og afstande.
Synssansen: den visuelle sans, sender informationer vedr. opfattelse af rum, hastigheder, farve og lys. vigtig funktion i forhold til rumorientering og øje-hånd og øje-fod koordination.
Hudsanserne: den taktile sans/følesansen, registrerer temperatur, smerte, tryk og berøring. Hudsanserne stimuleres særligt igennem berøring af andre fx i kamplege, modtagning, akrobatik, eller massage, og gennem mulighed for bevægelse på forskellige typer redskaber og underlag (bløde/hårde, runde/kantede, glatte/ru).
Labyrintsanserne: de vestibulære sanser, findes i det indre øre, og informere om acceleration og deceleration af kroppen/hovedet (Såvel linær som rotatorisk) og om hovedets stilling i forhold til lodret. Labyrintsanserne stimuleres ved bevægelser, hvor kroppen roterer om forskellige akser, ved afsæt-svæv-landing, ved retningsskift og vekslende tempo og ved gynge og svingbevægelser.
Muskel-ledsanserne: de proprioceptive sanser/ de kinæstetiske sanser, er placeret i muskler sener og led, hvorfra de informere om musklens længde, spændning om stillinger, og bevægelser i leddene og om de enkelte legemsdeles placering i forhold til hinanden. Alle bevægelser stimulerer i princippet muskel-ledsanserne, men de signaler som sendes fra muskel-ledsanserne, vil kun vedrøre de konkrete bevægelser som udføres og derfor er det vigtigt at sikre alsidige bevægelser, dvs. forskellige bevægelsesformer (Løbe, hoppe, rotere, klatre, svinge osv). og variation i forhold til bevægelsens kvalitet: tid, rum, vægt og flow.
Forskellige læringsfaser s. 32:
Tilvænningsfasen: I denne fase er eleven opmærksom på den færdighed eller den opgave der skal løses. dette gøres ved. bl.a. at se på andres udførelse, da eleven får et indtryk af hvordan det udføres. Eleven vænner sig til redskaberne, eksperimenterer med bevægelserne og får erfaring sammen med andre. fasen er præget af leg og alsidige aktiviteter, men kan også være målrettet, specifik og indholde bevægelsesbaning.
Grovkoordineringsfasen:I denne fase udføres færdigheden, eller øvelsen i sin grovform, men der er ofte stor variation i udførelsen. nogle gange lykkedes en del af færdigheden, hvor en anden del mislykkedes. ved gentagelser samler eleven kropslige erfaringer og forsøgende ligner mere og mere den tilsigtede form. Det bliver her tydeligt om eleven har de motoriske, fysiske og psykiske forudsætninger, færdigheden kræver. Alt efter, hvor omfattende øvelsen er, kan den evt. dele den op, så det er lettere og mindre komplekst.
Finkoordineringsfasen: Denne fases kendetegn er ved fokuserede gentagelser, dvs. gentagelser, hvor eleven koncentrerer sig om udførelsen og retter sin opmærksomhed mod specifikke dele af færdigheden. Når der i denne fase fokuseres på enkelte dele af færdigheden og delene måske også bliver øvet isoleret fra helheden, er det vigtigt at eleven jævnligt får mulighed for at integrere delene i helheden. Ved opsplittelse af bevægelse i mindre dele, kan give mulighed for en fokuseret opmærksomhed, men kan også give ændringer hvad angår oplevelse af timing, rytme og kraftindsats. Dette hænger sammen med at perceptionen ikke er en analytisk opsplittede proces eller sum af adskilte sansedata.
Automatiseringsfasen: I denne fase gentages færdigheden i sin helhed mange gange. udførelsen af bestemmelsesmønstrerne bliver gradvist mere flydende. Balancen, kraftindsatsen og timing i udførelsen optimeres, og eleven formår efterhånden kun at bruge de muskler, som udførelsen kræver (muskulær spændingsregulering). Eleven er nu ikke længere bevidst opmærksom på de enkelte dele af færdigheden, men det er opgaven eller færdigheden i sin helhed som står i centrum.
Tilpasningsfasen: Denne fase kendetegnes ved at eleven udfordres i forhold til at tikpasse, omstille og kombinere færdigheder. Tilpasningsevnen handler om evnen til at tilpasse de lærte bevægelser til nye situationer,.
Omstillingsfasen er evnen til at sammensætte øvelser og færdigheder som hver især er automatiseret.
Kombinationsevnen handler om evnen til at udføre flere færdigheder på samme tid. Se eksempler s. 34
