Opgaver i Anatomi, d. 16/12-14

Overordnet set bruges nakkemusklerne til alle øvelserne, da hovedet ellers ville 'slaske' rundt.

Opgave 1:

Muskel: Rygstrækkere.

Øvelse: Rygbøjning (oppefra og ned)

Bevægelser i led: Vi laver en Fleksion, i og med vi laver en bøjning, og vi laver en abduktion i og med at vi laver den væk fra kroppen(s centrum).

Bevægelser i muskler: Her bliver musklerne brugt isometrisk, da du holder bevægelsen.


Når du holder dig oppe er det hårdere da der ikke kommer ilt til musklerne (det kommer via. bevægelse), og dermed kan musklerne ikke komme af med deres affaldsstoffer.

Bevægelser i led: Vi laver en Fleksion, i og med vi laver en bøjning, og vi laver en abduktion i og med at vi laver den væk fra kroppen(s centrum).

Bevægelser i muskler:Dette er en ekcentrisk bevægelse, da man holder igen på vej ned,

Bevægelser i led: Her bruger du leddet som en form for ekstension, da du modsat før nu strækker. Vi laver dertil en adduktion, da vi nu kommer ind mod centrum.

Led der bruges i denne øvelse: Vi bruger glideleddet, da vi bruger rygsøjlen

Opgave 2:

Muskel: De 4 mavemuskler, (den lige mavemuskel, den ydre skrå mavemuskel, den indre skrå mavemuskel, den tværgående mavemuskel)
Øvelse(r): mavebøjning, maverotation

Bevægelser i led: I denne stilling sker en ekstension, da der strækkes.

Bevægelser i led:  Da vi er på vej mod kroppens centrum, er vi på vej mod en adduktion, på vejen ned er vi på vej mod en abduktion, da vi er på vej fra kroppens centrum.

Bevægelser i muskler: På vejen ned arbejder musklen ekcentrisk, da den holder igen og altså bremser bevægelsen.

Bevægelser i led: Da dette er en bøjning, er der her en fleksion, dertil bevæger du dig ind mod kroppen, hvilket gør at det også er en adduktion.

Bevægelser i muskler: Musklen arbejder koncentrisk, når du er oppe, da mavemusklerne trækkes sammen.

Led der bruges i denne øvelse: I denne øvelse bruger vi glideleddet (ryggen), samt kugleleddet (i form af hoften).

Øvelse 2: mave rotation

Bevægelser i led: Her sker en ekstension, da vi strækker i leddene.

Bevægelser i muskler: Dette er en isometrisk, bevægelse, da vi holder den i forskellige positioner.

Bevægelser i led: Da du bevæger dig væk fra kroppens centrum sker der her en abduktion. Der sker en ekstention, i og med vi strækker.

Bevægelser i muskler:  Her arbejder musklerne isometrisk, da vi holder stillingen/bevægelsen.

Bevægelser i led: Det samme gør sig gældende her: abduktion og  ekstention, da vi strækker, og det er væk fra kroppens centrum.

Bevægelser i muskler: Musklerne arbejder stadig isometrisk, da vi holder bevægelsen her.

Led der bruges i denne øvelse: I denne øvelse bruger vi glideleddet (ryggen), samt kugleleddet (i form af hoften). Derudover roteres der om egen akse i denne øvelse.

Opgave 10.

Muskel: Sædemusklen

Øvelse: Lounges

Bevægelser i led: Her er knæene strakte i forhold til næste billede, derved sker der en ekstension i leddet.

 Bevægelser i led: Her bøjes der i knæene, hvilket gør at der sker en fleksion. Da bevægelsen er på vej væk fra kroppens centrum er denne bevægelse en abduktion.

Bevægelser i muskler: Her arbejder musklerne ekcentrisk, da du bremser bevægelsen, for at undgå at slå knæet i gulvet. Sædemusklen spændes, når du går ned (Når højre ben er fremme, er højre balle spændt/strakt). Når du er nede holder du bevægelsen, som gør den isometrisk.

 Bevægelser i led: Når du bevæger dig op igen, kommer du hen mod en ekstension, da du går fra bøj til stræk.

Bevægelser i muskler: Når du er på vej op, bruger du igen musklerne ekcentrisk, da du bremser bevægelsen på vej op.


Led der bruges i denne øvelse: Til denne øvelse bruges knæet, som er et hængselsled , samt hoften som er et kugleled. 

Anatomi d. 16/12-14 (Idræt teori og træning s. 7-30).

Anatomi: En beskrivende videnskab om kroppen
Fysiologi: Vi kigger på, hvad der er i kroppen (celler, muskler osv.)
Træningslære: Når vi gør sådan og sådan, hvad gør det så ved musklerne/cellerne.

Vi står altid i ubalance (svajer svagt frem og tilbage). Vi holder balancen vha. musklerne. Øjnene er en af vores receptorer til at kunne holde balancen, det er derfor sværere at holde balancen med lukkede øjne.

Ryghængere: 75 % af alle mennesker. Når vi står og svajer, bukker vi forover og trækker os tilbage vha, musklerne.

Bughængere: 25 % af alle mennesker. Når vi står og svajer, bukker vi bagover og trækker os frem vha. musklerne.

Hængselled: bøjninger og strækninger eks. fingrer og albueled. Bevæges om en akse.

Drejeled: albueben og spoleben (den der gør at underarmen kan gå fra side til side). Bevæges også omkring en enkelt akse. Her foregår der en rotation da aksen ligger på knoglens længderetning.

Kugleled: skulder, hofte (bøjninger, strækninger, rotation). rygsøjlen har virkning som et kugleled, men er et glideled. Dette led er treakslet (frem/tilbage, indad/udad, rotere).

To-akslet led: ankler, tommelfinger, håndled. Kan bøjes, strækkes og gå til begge sider.

Glideled: Ryghvirvelerne. Har plane ledflader, og bevægelserne er begrænset til små glidebevægelser af den ene flade henover den anden.

Ledvæske: væske der smør leddene rigtig godt- Ledbrusken suger ledvæsken til sig, så ledbrusken bliver tykkere og fungerer som støddæmpere. se evt. s. 15 i Idræt teori og træning

3 aksler/planer af bevægelighed:
frem/tilbage - Indad/udad - rotation (igennem)



Bøjninger går ind mod centrum, strækninger går væk fra centrum.

Bevægelser (i led):
Fleksion - bøjninger
Ekstension - strækninger
abduktion - væk fra kroppen
adduktion - ind mod kroppen
Rotation - om egen akse.

Når du laver sprællemand, laver du både en abduktion og en adduktion:

adduktion      abduktion
(ind mod kroppen) (væk fra kroppen)

Bevægelser i muskler:
Koncentrisk - musklerne trækker sig sammen
Ekcentrisk - langsomt ned, musklerne bremser bevægelsen, musklen arbejder imod.
isometrisk - statisk. at holde bevægelsen
agonist - muskler med samme virkning.
antagonistisk - modsatrettet virkning.
(se evt. eksempler på dette på side 11.)

Agonist og antagonist
Agonist og antagonist er et begreb der bruges om arbejdende
og modarbejdende muskler. Hvis f.eks. biceps er den arbejdende muskel, kaldes
det agonisten. Det vil sige at triceps er den modarbejdende muskel og dermed
antagonisten. Disse modarbejdende muskler skal helst være lige stærke og det er
derfor vigtigt man både træner agonister og antagonister op.

En muskel kan godt have funktioner 2 steder, eksempel den 2 hovedet armbøjer sidder, f.eks. overskulderen og i underarmen. 

Tværstribet muskler kan vi styrer, det kan vi ikke med de glatte muskler (som sidder omkring indvoldene).
Hvis vi bliver stærkere får vi flere myofibriler. 

Danse opvisning

Idag skulle vi fremvise vores simple dans.
Den er simpel, fordi der er mange gentagelser (16, borset fra knips, som er 12 ( og minus omkvæd)) og fordi vi altid starter med at gå til højre (bortset fra til sidst).

Vores dans består af 4 trin:
- 12 x knips
- 16 x skridt (til højre) med klap
- 16 x trekant (højre arm og ben op/frem, venstre arm og ben op/frem, tilbage og ned med højre og derefter venstre).
- 3 x bølge med skiftevis 3 x 'cool walk'
- og til sidst en bølge fra gulv til loft.

Så ser det sådan ud:
https://www.facebook.com/video.php?v=10152868638099431


Når man skal undervise i dans er det vigtig at være klar og tydelig i det man vil have folk til, eksempelvis:
- hvad skal de gøre? (starter de med højre/venstre arm/ben?)
- hvor mange gange skal de gøre det?
   dertil er det vigtigt at sige at mange gentagelser er vigtige, for at få det øvet.
- spejlvender eller står man med ryggen til, når man viser dem, hvad de skal gøre? Hvis man spejlvender er det vigtigt at sige det ud fra deres synspunkt. samt gøre opmærksom på, at man gør det modsat, eks: 'Tag et skridt med JERES højre fod'. I de små klasser kan man evt. binde et farvet bånd rundt om ben og arme, så de kan følge med.
Står man med ryggen til er det vigtig at holde fokus på, at de alle stadig kan følge med.

Vi startede med at vise dansen, derefter delt vi trinene op, og hvergang vi lærte et nyt trin hæftede vi det på det vi allerede havde lært. (hel-metoden, samt hel-del-hel metoden). Vi gjorde det step-by-step uden musik, og da vi havde lært det hele gjorde vi det med musik.

Da vi skulle gennemgå vores dans, tog vi forgivet at de andre ikke kunne dansen, og derfor forklarede vi bare med tilhørende bevægelser: 12 knips, 16 skridt med klap osv. dette gjorde at de andre ikke fik fornemmelsen af, hvor mange gange vi egentlig skulle gøre det.

Det er vigtigt at forklare (uden musik) step-by-step mens man viser bevægelserne, og man viser, hvor mange gange det skal gøres, trods mange gentagelser, giver dette stadig den bedste forståelse...

Til sidst så det sådan her ud:

idræt - dans - d. 9/12-14

Igår skulle vi lære at danse.
Vi startede med nogle discomoves. Senere kom vi i idrætssalen og lærte nogle andre danse.
Når jeg selv skal ud og lære 'dans' fra mig, synes jeg det er vigtigt at du kan trinene i hovedet, og derfor ikke skal ud og kigge på papiret hele tiden.
Det gør at der er mere fokus og det er lettere at huske trinene, fordi du kan kæde dem sammen, og kan huske, hvilke trin der kommer før og efter.

Vi lærte at lytte efter takter, som jeg desværre ikke er så god til.
Til sidst skulle vi lave vores egen dans.

Stof til eftertanke:
- det er lettere at lære fra sig, når man selv kan det (eksempel vis en dans).
- didaktikken skal være på plads!