Fysiologi: Vi kigger på, hvad der er i kroppen (celler, muskler osv.)
Træningslære: Når vi gør sådan og sådan, hvad gør det så ved musklerne/cellerne.
Vi står altid i ubalance (svajer svagt frem og tilbage). Vi holder balancen vha. musklerne. Øjnene er en af vores receptorer til at kunne holde balancen, det er derfor sværere at holde balancen med lukkede øjne.
Ryghængere: 75 % af alle mennesker. Når vi står og svajer, bukker vi forover og trækker os tilbage vha, musklerne.
Bughængere: 25 % af alle mennesker. Når vi står og svajer, bukker vi bagover og trækker os frem vha. musklerne.
Hængselled: bøjninger og strækninger eks. fingrer og albueled. Bevæges om en akse.
Drejeled: albueben og spoleben (den der gør at underarmen kan gå fra side til side). Bevæges også omkring en enkelt akse. Her foregår der en rotation da aksen ligger på knoglens længderetning.
Kugleled: skulder, hofte (bøjninger, strækninger, rotation). rygsøjlen har virkning som et kugleled, men er et glideled. Dette led er treakslet (frem/tilbage, indad/udad, rotere).
To-akslet led: ankler, tommelfinger, håndled. Kan bøjes, strækkes og gå til begge sider.
Glideled: Ryghvirvelerne. Har plane ledflader, og bevægelserne er begrænset til små glidebevægelser af den ene flade henover den anden.
Ledvæske: væske der smør leddene rigtig godt- Ledbrusken suger ledvæsken til sig, så ledbrusken bliver tykkere og fungerer som støddæmpere. se evt. s. 15 i Idræt teori og træning
3 aksler/planer af bevægelighed:
frem/tilbage - Indad/udad - rotation (igennem)
Bøjninger går ind mod centrum, strækninger går væk fra centrum.
Bevægelser (i led):
Fleksion - bøjninger
Ekstension - strækninger
abduktion - væk fra kroppen
adduktion - ind mod kroppen
Rotation - om egen akse.
Når du laver sprællemand, laver du både en abduktion og en adduktion:
adduktion abduktion
(ind mod kroppen) (væk fra kroppen)
Bevægelser i muskler:
Koncentrisk - musklerne trækker sig sammen
Ekcentrisk - langsomt ned, musklerne bremser bevægelsen, musklen arbejder imod.
isometrisk - statisk. at holde bevægelsen
agonist - muskler med samme virkning.
antagonistisk - modsatrettet virkning.
(se evt. eksempler på dette på side 11.)
Agonist og antagonist
Agonist og antagonist er et begreb der bruges om arbejdende
og modarbejdende muskler. Hvis f.eks. biceps er den arbejdende muskel, kaldes
det agonisten. Det vil sige at triceps er den modarbejdende muskel og dermed
antagonisten. Disse modarbejdende muskler skal helst være lige stærke og det er
derfor vigtigt man både træner agonister og antagonister op.
En muskel kan godt have funktioner 2 steder, eksempel den 2 hovedet armbøjer sidder, f.eks. overskulderen og i underarmen.
Tværstribet muskler kan vi styrer, det kan vi ikke med de glatte muskler (som sidder omkring indvoldene).
Hvis vi bliver stærkere får vi flere myofibriler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar