fredag den 9. januar 2015

badminton d. 9/1-15

Idag skulle vi endnu engang spille badminton - dog på forskellige måder.

Vi starter med noget opvarmning i form af nogle forskellige aktiviteter.
Spil med os selv - over en streg vi selv valgte - så højt, så lavt, så mange gange vi kunne, 5x baghånd, 5xforhånd osv.
Vi havde 5 net stående på en lang række. Vi skulle gå sammen to og to, og spille korte bolde til hinanden, hele vejen ned. Da vi kom ned for enden af det sidste net skulle vi spille lange bolde tilbage til hinanden.
Vi lavede også nogle teamøvelser - både med og uden inddragelse af badminton.
Med: Vi stod på en række. Alle havde en ketcher i hånden. Den forreste havde en fjerbold. Den forreste skulle nu løbe ned forbi et bestemt punkt, (en kegle/en streg etc.), tilbage igen og rundt om rækken, for at give den videre til den næste i rækken.
Derefter samme øvelse - dog med venstre hånd.

Uden: ro-maskinen: alle sidder ned på en række med knæene oppe, når alle strækker benene samtidig rykker man sig. Alle skal nu samarbejde for at få en rytme op at køre, og rykke sig samtidig.

Derefter lavede vi en øvelse, hvor alle lå på maven med lidt mellemrum mellem hinanden. Den bagerste i rækken skal hoppe over alle sine kammerater og lægge sig ned, så hurtigt som muligt, osv.

Til sidst skulle vi løbe fra den ene ende af hallen til den anden, for at hente vores ketcher.

Efter opvarmning, spillede vi nogle matches i 3-4 minutter. Taberne gik til højre og vinderne til venstre. Derudover øvede vi også placering af bolden. Det gjaldt om at få modstanderen til at bevæge sig så meget som muligt. Efter man selv havde afleveret bolden skulle man ind til SC (spillecentrum) og gøre klar til at modtage næste skud.

Derefter prøvede vi nogle badminton, med nogle forskellige udfordringer:

Med dække af modstanders skud. Reduceret udsyn.
Hvor skyder din modstander hen? Langt?Kort? I hjørnerne? i midten? 

Venstre: At spille med venstrehånd (omvendt, hvis man er venstrehåndet). Reduceret automatisk teknik. 
 Det du normalt kan + forudsees, skal tænkes igennem 2 gange, da det skal gøres med en anden hånd, end det, du plejer. 
Højre: Douple. Bind dig sammen med din makker - reduceret afstand. 
Her er det smart at være rap på fødderne, og have overblikket i orden. Du skal konstant kunne følge med din makker, samt forudse og reagere på det næste skud din modspiller laver. Kommunikation er en god ting her ;).

Almindelig badminton med kegler. Hvis en af keglerne rammes mistes 2 point. 
Reduceret overblik. 
Her skal du konstant kunne overskue, hvor du skal stå for at ramme bolden, samt ikke at ramme keglerne. Dog, når man først har fundet teknikken kan man se, hvor man skal skyde hen, for at irritere/gøre makkeren ufokuseret/stresset. 

Med ét blindt øje (natmaske på et øje).
Reduceret afstandsbedømmelse.
Her bliver din afstandsbedømmelse påvirket, da du fjerner halvdelen af dit syn.
Du skal konstant kunne følge bolden med øjnene og reagere på det. Derudover skal du også time, hvornår du skal slå. 

Virkelig gode øvelser!!  :D 

Man kan også evt. Differentiere almindelig badminton ved at den mindre gode elev har halv/kvart bane,  hvor at den gode elev har hele banen.  På den måde skal eleven med hele banen bevæge sig mere,  hvor den anden elev kan fokusere på at ramme bolden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar