Fysiologiprøve

Afløsningsopgave til fysiologiprøve

Beskriv et led, hvilken betydning har ledbrusk og ledvæske:
Det sted, hvor to knogler mødes kaldes et led. Det der skiller de to knogler fra hinanden er ledhulen.
For enden af knoglen sidder der der noget ledbrusk. Leddet er omgivet af en ledkapsel, som afgiver
noget ledvæske. Ledvæske er med til at smøre ledbrusken. Ledbrusken suger ledvæsken til sig, som
en svamp, og fungerer som en støddæmper. Ledbrusken og ledvæsken er med til at øge
bevægeligheden i leddet.
Forskellige typer af led og bevægelsesmuligheder:
Leddene har forskellige bevægelsesmuligheder. Nogle led kan kun bevæge sig på én aksel, nogle to
aksler og andre tre aksler. De kan bevæge sig på følgende måder: frem/tilbage, indad/udad og
rotere.

Der findes 5 former for led:
Hængselled: I et hængselled kan du lave bøjninger og strækninger. Et eksempel på et hængselled
kunne være fingre og albueled. I Dette slags led bevæges der om en akse (vinkelret på knoglens
længderetning).

Drejeled: Et albueben og spoleben (den der gør at underarmen kan gå fra side til side) kunne være
eksempler på et drejeled. Her bevæges også omkring en enkelt akse, men der foregår dog en
rotation da aksen ligger i knoglens længderetning.

Kugleled: Kugleled findes i f.eks. skulder og hofte. Her kan du lave bøjninger, strækninger og
rotere. Dette led er treakslet da det kan bevæge sig frem/tilbage, indad/udad, rotere.

To-akslet led: Et to-akslet led, er som navnet afslører et led, som kan bevæge sig om to akser. Et
eksempel på dette led kunne være ankler, tommelfinger og håndled. Leddene kan bøjes, strækkes og
gå til begge sider.

Glideled: Et eksempel på et glideled (som er et ret atypisk led) er ryghvirvelerne. Glideleddene har
plane ledflader, og bevægelserne er begrænset til små glidebevægelser af den ene flade henover den
anden.

Musklens opbygning og arbejdsmåder:
En muskel fæstner sig på to knogler med et led imellem. Det er en muskel der skaber bevægelserne.
Knoglen, som musklen har fæstet sig på, tvinges tættere på udspringsstedet fra den anden knogle,
når musklen trækker sig sammen.
En muskel er opbygget af tusinde små celler, som kaldes muskelfibre. Muskelfibrene ligger i små
bundter, som adskilles af bindevævshinder. Bindevævshinderne indeholder nerver og blodkar. I
muskelfibrene findes også myofibriller, som er nogle tråde der kan trække sig sammen. Kigger vi
ind i myofibrillerne findes der nogle aktin- og myosintråde.

Musklerne kan arbejde på følgende måder:
Koncentrisk: Musklerne arbejder koncentrisk når musklerne trækker sig sammen

Excentrisk: Når musklerne arbejder excentrisk, bremser musklerne bevægelsen. Musklen arbejder
imod. Eksempelvis når du går ned af en trappe, og du holder igen for ikke at falde.

Isometrisk: musklen arbejder isometrisk når man holder bevægelsen/når bevægelsen er statisk. Et
eksempel på dette kunne være, når man lægger arm med en der er ligeså stærk som én selv.

Beskriv 10 vigtige muskler og hvilke bevægelser, de laver i deres respektive led:

1. Deltamusklen (musculus deltoideus):
Deltamusklen udspringer fra den yderste del af kravebenet indover skulderbladets yderste del, og
fæster sig på ydersiden af overarmen, lidt nedenfor midten. Det led, som deltamusklen sidder
indover er skulderleddet, som er et kugleled. Den midterste del af musklen (ved skulderhøjen) løfter
overarmen ud til siden. Det der kan føre den løftede arm fremad (bøjning) og rotere armen indad er
den forreste del af musklen (den del af musklen der sidder ved kravebenet). Den bagerste del af
musklen (den del af musklen der sidder på den øverste del af overarmsbenet) kan føre den løftede
arm bagud (strækning) og rotere armen udad.

2. Den tohovede armbøjer (musculus biceps brachii):
I daglig tale kaldet ”biceps”, som de fleste ved, hvor sidder. Biceps har et todelt udspring på
skulderbladet (som er et kugleled), og er en toleds-muskel. Musklen løber på forsiden af overarmen
og fæster sig med to sener på underarmen. Det ene sted den fæster sig er på albuebenet, det andet
fæste er på spolebenet. Musklen biceps gør at man kan bøje albueleddet. Musklen er desuden med
til at stabilisere leddet i skulderen og er med til at føre armen fremad og til siden. Biceps er og med
til udaddrejning af en arm, således at håndryggen vender nedad og håndfladen opad.

3. Den trehovede armstrækker (musculus triceps brachii):
Den trehovede armstrækker, kaldes i talesprog for triceps. Triceps har den modsatte funktion af
biceps (triceps - strækker, biceps – bøjer) og de kaldes derfor antagonister til hinanden. Triceps
udspringer i tre dele (deraf navnet): Midterdelen af musklen, som kaldes det lange hoved,
udspringer fra skulderbladet lige under ledskålen. De to øvrige dele af musklen udspringer fra
henholdsvis den øvre og nedre del af bagsiden af overarmen. Triceps fæstes på albuesbenets
bagside. Den trehovede armstrækkers funktion er at strække albueleddet. Derudover er den også
med til at bevæge skulderleddet, hvor den er med til at føre armen bagud (lave en abduktion).

4. Den indre tværgående mavemusklel (Obliquus internus abdominis):
Den indre tværgående mavemuskel udspringer fra en seneflade i lænden (som sidder på
lændehvirvlerne). Denne muskel udspringer altså fra et glideled, nemlig lændehvirvlen. Musklen
fæster sig på den nedre del af bækkenet (indersiden af hoftekammen). Fra udspringet på
lændehvirvlerne går muskelfibrene ud i en vifteform. De nederste fibre er dem der fæstes på den
nedre del af bækkenet, hvor de opadgående muskelfibre fæster sig på de tre nederste ribben. Den
indre mavemuskel er sammen med den lige mavemuskel med til at kroppen kan lave en fleksion,
altså en kropsbøjning fremad. Dertil er musklen med til rotationen i rygsøjlen.

5. Kappemusklen (musculus trapezius):
Kappemusklen udspringer fra nederste kant af kraniet, halshvirvlerne, torntappene og fra første til
tiende brysthvirvel. Kappemusklen fæstner sig på skulderbladets bagside. Øverste del af
kappemusklen fæster sig på yderste del af kravebenet, og gør at man kan løfte skulderbladet og
rotere. Den midterste del fæster sig på skulderhøjen og øverste rand af skulderkammen. Denne del
af musklen sørger for at man kan trække det indad. Den nederste del af kappemusklen fæster sig på
den inderste del af skulderkammen og gør at du kan trække skulderbladet nedad. Kappemusklen
kan kort fortalt løfte samt sænke skulderen og udadrotere skulderbladet.

6. Rhombemusklen (musculus rhomboideus):
Rhombemusklen udspringer fra fjerde halshvirvel til fjerde brysthvirvel. Rhombemusklen fæstes på
den inderste kant af skulderbladet (fæstes altså på et kugleled). Rhombemusklen gør at du kan
trække skulderen indad (lave en adduktion) samt inadrotere skulderbladet.

7. Den store sædemuskel (musculus glutæus maximus):
Den store sædemuskel er kroppens største muskel. Den udspringer sammen med de to andre (den
mellemste- og lille sædemuskel) fra bagsiden af hoftebenet/bækkenet og fæster sig på bagsiden af
lårbenet. Den store sædemuskels vigtigste funktion er at strække i hofteleddet (dette kan mærkes,
hvis du står på eks. højre ben, og fører venstre ben bagud, mens du holder en hånd på venstre
balde, altså laver lounges). Sædemusklen er også med til at udadrotere i hofteleddet.

8. Rygstrækkerne (Musculus erector spinae):
Rygstrækkerne udspringer fra korsbenet (inde i bækkenet, forneden af rygraden) og fra
hoftekammen og går hele vejen op ad rygsøjlen. Rygstrækkerne fæster sig på tværtappe (og hermed
et glideled) og på ribbenene ind mod rygsøjlen. Rygstrækkerne gør at vi kan bøje rygsøjlen bagud
samt rotere i rygsøjlen. Musklerne er med til at sikre at vi holder balancen og holder rygsøjlens
oprejste stilling, og de arbejder derfor meget statisk.

9. Skræddermusklen (musculus sartorius):
Skræddermusklen er en lang tynd lårmuskel, som udspringer på ydersiden af hoftekammen (det
forreste øverste fremspring på hoftebenet), musklen krydser indover forsiden af låret og fæstes
øverst på skinnebenets inderside (sammen med hasemusklerne). Denne muskel er med til alle de
bevægelser, som indgår, når man sidder i skrædderstilling. Skræddermusklen kan foretage bøjning,
udadføring og udadrotation i hofteleddet og dertil lave en bøjning i knæleddet.

10. tohovede lægmuskel (Musculus Gastrocnemius):
Den tohovede lægmuskel udspringer fra lårbenets bagside, over knæhasen. Den store muskelbug på
bagsiden af underbenet (knæhasen) skyldes denne muskel. Denne muskel er også tohovedet, og
udspringer derfor fra to steder. Den har nemlig udspring fra hver side af nederste bagerste del af
lårbenet. Musklen fæstes i achillessenen, som fæstes på hælbenet. Den tohovede lægmuskel er med
til at du kan strække i ankelleddet opad, derudover er den med til at bøje i knæleddet.

Giv eks. på antagonistisk virkning:
En antagonistisk virkning betyder at musklerne har modsatrettet virkning. Antagonist bruges altså
om modarbejdende muskler. Et eksempel kunne være biceps/triceps. Hvis f.eks. biceps er den
arbejdende muskel, kaldes det agonisten. Det vil sige at triceps er den modarbejdende muskel og
dermed antagonisten.